FARLIGT GODS: SÅDAN SKAL DET TRANSPORTERES

Farligt gods er betegnelsen for en række materialer og produkter, der kan være til skade for mennesker og miljø under transport. Men hvad er de specifikke regler for korrekt transport af farligt gods?

I dette blogindlæg gennemgår vi de internationale regler for transport af farligt gods samt hvad du som aktør ellers skal være opmærksom på!

Læs også: SÅDAN UNDGÅR DU CONTAINER-SVINDEL (8 GODE RÅD)

HVAD ER FARLIGT GODS?

Farligt gods er enhver form for materiale eller produkt, der under transport kan udgøre en risiko for miljø, ejendom og ikke mindst mennesker. Det kan eksempelvis være materialer eller produkter som er giftige, brandfarlige, eksplosive eller på andre måder skadelige, hvis det slipper ud emballagen under transport eller behandles forkert.

I modsætning til almindelige produkter og varer, der kan transporteres uden særlige forholdsregler, kræver farligt gods særlige krav til både emballage og specifikke sikkerhedsforanstaltninger for at minimere risikoen for ulykker.

Internationale regler for transport af farligt gods

Definitionen af farligt gods er vigtigt at kende til, da den fungerer som grundlag for et større internationalt regelsæt om transport af farligt gods. Det samlede regelsæt består af følgende klassificeringer: 

• FN’s anbefalinger om transport af farligt gods: Er grundlaget for alt, hvad der har med transport af farligt gods at gøre.
• ADR-reglerne: Er reglerne for vejtransport af farligt gods i Europa.
• RID: Er reglerne for transport af farligt gods via jernbane.
• IMDG-koden: Er reglen for søtransport af farligt gods. 
• ICAO/IATA-reglerne: Er reglerne for lufttransport af farligt gods.

Disse regelsæt skal betragtes som fundamentet for korrekt transport af farligt gods. De dækker også over emballagekrav, mærkning, dokumentation, uddannelse af chauffører og lignende. 

FN’s 9 verdensklasser for farligt gods

For at skabe ensartede regler for diverse transportformer på tværs af lande, har FN udviklet et klassificeringssystem, hvor farligt gods inddeles i ni hovedklasser. Disse klasser skal  hjælpe med at kategorisere hvilken type risiko, der er tale om:

• Klasse 1: Eksplosive stoffer og genstande, som fyrværkeri og sprængstoffer.
• Klasse 2: Gasser, som trykflasker med ilt, propan og butan.
• Klasse 3: Brandfarlige væsker, som benzin, ethanol og opløsningsmidler.
• Klasse 4: Brandfarlige faste stoffer, som tændstikker og svovl.
• Klasse 5: Oxiderende stoffer og organiske peroxider, som kemikalier, der kan fremme brand.
• Klasse 6: Giftige og smittefarlige stoffer, som pesticider, medicinsk affald og laboratorieprøver.
• Klasse 7: Radioaktive materialer, som uran, isotoper til hospitalsbrug.
• Klasse 8: Ætsende stoffer, som syrer, baser og batterisyre.
• Klasse 9: Diverse farlige stoffer og genstande, som lithium-batterier og miljøfarlige stoffer.

Alle klasser har hver deres underkategorier og mærkningskrav, så du som transportør kan se, hvilken risiko det farlige gods har. Dette sikrer, at alle aktører i forsyningskæden bliver gjort opmærksom på, hvordan det farlige gods skal håndteres. 

HVORNÅR ER DER TALE OM FARLIGT GODS?

Når et materiale eller produkt er klassificeret til at have en risiko under transport, er der tale om farligt gods. Det kan være alt fra små hverdags produkter som maling, spraydåser eller lithiumbatterier, til store industri mængder af kemikalier og radioaktive materialer. 

Som transportør er det vigtigt at være opmærksom på, at farligt gods ikke kun afgøres af indhold, men også af hvordan og i hvilke mængder, det transporteres. Selv mindre partier kan være underlagt særlige krav om håndtering, hvis de rummer potentielle farer.

Derudover er det altid afsenderens ansvar at deklarere det farlige gods korrekt, så transportøren ved, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal følges.

Se vores udvalg af fyrværkericontainere og containere til batteriopbevaring.

HVORDAN TRANSPORTERER MAN FARLIGT GODS? 

Når farligt gods skal transporteres, kræver det nøje planlægning og ikke mindst overholdelse af internationale regler. Det farlige gods skal nemlig være pakket i godkendt emballage, der kan modstå lækage eller uheld under selve transporten. 

Derudover skal hver enhed mærkes tydeligt med faresymboler og et af de ni FN-numre, som det farlige gods hører under. Det skal nemlig fremgå tydeligt, hvilken risiko der er forbundet med det farlige gods’ indhold.

Både chauffører og transportører, der håndterer det farlige gods, skal ligeledes gennemgå en særlig uddannelse, så de har styr på, hvordan ulykker både forebygges og håndteres. I nogle tilfælde kræver det ligeledes specialudstyr eller køretøjer med specifikke godkendelser – eksempelvis til transport af brændbare væsker eller eksplosiver.

Korrekt dokumentation spiller også en væsentlig rolle for transport af farligt gods. Her skal følgesedler og og transportpapirer være korrekt udfyldt, da myndigheder og redningsberedskab skal kunne reagere hurtigt i tilfælde af ulykker.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM TRANSPORT AF FARLIGT GODS

Hvad er definitionen på farligt gods?

Farligt gods er materialer eller produkter, der under transport kan udgøre en risiko for mennesker, miljø eller ejendom. Det kan eksempelvis være brandfarlige, giftige, eksplosive eller ætsende materialer.

Hvornår skal man have farligt gods bevis?

Man skal have et ADR-bevis, hvis man som chauffør transporterer farligt gods i mængder eller klasser, der kræver særlig uddannelse ifølge lovgivningen.

Hvad betyder ADR farligt gods?

ADR er en international konvention, der fastsætter regler for vejtransport af farligt gods i Europa – herunder emballage, mærkning, uddannelse og køretøjsudstyr.