Cold Storage – Refrigerated Containers Refrigerated Containers for Hire - Cold Storage solutions

LEJ EN KØLECONTAINER / FRYSECONTAINER

Velkommen til Danmarks største og mest specialiserede udvalg af køle-/frysecontainere til leje. Se vores udvalg, og find den perfekte løsning til dit behov – og læs alt om fordelene ved at vælge TITAN.

DIN ULTIMATIVE PARTNER INDEN FOR OPBEVARING I KØLECONTAINER / FRYSECONTAINER TIL LEJE

Virksomheder over hele landet stoler på TITAN Containers, når det gælder køle-/frysecontainere.

Fra små butikker og cateringvirksomheder til globale brands, medicinalvirksomheder og supermarkeder – vores kunder vælger os, fordi vi tilbyder:

  • Nogle af markedets laveste lejepriser
  • Hjælpsom og personlig rådgivning
  • Landets største og mest specialiserede udvalg, så du altid kan få en køleløsning, der passer perfekt til dit behov.

Vores mest populære køle-/frysecontainer er vores brancheførende signaturmodel ArcticStore. Den er det oplagte valg for de fleste, fordi den med et temperaturspænd fra -40 °C til +45 °C er så alsidig. Flest vælger størrelsen på 20 fod (6 m lang), hvilket giver plads til det meste – f.eks. 10 EUR-paller.

Men ingen forespørgsel er for stor eller lille – eller for specialiseret. Vi leverer gerne en enkelt 8-fods mobil kølecontainer til eventbrug i weekenden. Eller adskillige 40-fods ArcticBlasts, som køler/fryser ekstra hurtigt. De kan også sættes sammen og fungere som et stort, åbent kølelager i månedsvis. Det kalder vi en Arctic SuperStore (den største vi har installeret var på størrelse med en håndboldbane!).

Vores udvalg kan opretholde temperaturer fra -75 °C til +85 °C, og de fleste af vores køle-/frysecontainere kan både køle, fryse og varme. De leveres pæne, rengjorte og klar til brug.

Så uanset, hvad du skal temperaturkontrollere, har vi en løsning til dig – naturligvis uden binding og med hurtig levering i hele Danmark.

FÅ ET GODT TILBUD

VORES KOMPLETTE KOLLEKTION AF KØLE-/FRYSECONTAINERE

ArcticStore

ArcticStore

Mest populære! Vores brancheførende signaturmodel er det foretrukne valg for de fleste af vores kunder.

Temperaturspænd:-40°C to +45°C
Størrelser:
10-fods, 20-fods, 40-fods
Se mere
Arctic SuperStore – Cold Storage. Refrigerated Containers.

Arctic SuperStore

Du bestemmer størrelsen. Vi kan åbne siderne i ArcticStores og ArcticBlasts og skabe et stort, åbent rum.

Temperaturspænd:-40°C to +45°C
Størrelser:
20-fods, 40-fods
Se mere
Arctic UltraFreezer – Cold Storage. Refrigerated Containers.

Arctic UltraFreezer

Giver dig de laveste temperaturer. Perfekt til bl.a. medicin og vacciner – og til fed fisk som tun.

Temperaturspænd:-75°C to -10°C
Størrelser:
20-fods, 40-fods
Se mere
ArcticBlast – Cold Storage. Refrigerated Containers.

ArcticBlast

Ekstra hurtig nedkøling, frysning og temperering. Et perfekt valg, når det hele godt må gå lidt hurtigere.

Temperaturspænd:-40°C to +45°C
Størrelser:
10-fods, 20-fods, 40-fods
Se mere
Arctic MiniStore

Arctic MiniStore

En praktisk køleløsning i miniformat. Den er populær til både mindre og større fester/events.

Temperaturspænd:-25°C to +5°C
Størrelser:
8-fods
Se mere
HotStore – Hot Storage Containers

HotStore

Det optimale valg til kontrolleret optøning, varmetests, opbevaring af kemikalier og meget mere.

Temperaturspænd:+45°C to +85°C
Størrelser:
20-fods, 40-fods
Se mere
  • Quality, Compliance and Safety 
    Pålidelig kvalitet
    Køl og frys med ro i maven. Din køleløsning er certificeret og overholder alle gældende love og regler.
  • Saves You Money 
    Store besparelser
    Spar penge ved at leje vs. at få bygget permanente kølerum. Skalér op eller ned efter behov.
  • Mitigate Risk
    Mindsk risikoen
    Fleksibel leje muliggør tilpasning af dine kølebehov i takt med din virksomheds udvikling.
  • 24/7 Customer Support
    Service 24/7 inkluderet
    Vores erfarne kølemontører er der for dig døgnet rundt og kan hjælpe dig over telefonen eller rykke hurtigt ud.

12 FORDELE, NÅR DU LEJER DIN KØLECONTAINER / FRYSECONTAINER HOS OS

1. Billig leje af kølecontainere / frysecontainere i bedste kvalitet

I forhold til kvaliteten på vores containere til køle/frys er lejen billig. De har relevante certificeringer og lever op til alle lovkrav (bl.a. ISO 9001 og HACCP). Når du lejer en kølecontainer / frysecontainer fra TITAN får du både nogle af markedets bedste priser på leje – og den bedste kvalitet, så du trygt kan bruge containeren.

2. Leje uden binding giver store besparelser

De fleste virksomheder har brug for forskellige niveauer af køleopbevaring i løbet af året. Hvorfor betale for opbevaring, du ikke bruger, når du med vores fleksible lejemodel kan skalere op og ned efter behov? Vi er her for at hjælpe dig med at finde den skræddersyede løsning, der fungerer for dig i dag – og nemt kan tilpasses til i morgen.

3. Køl ned, præcis hvor du vil

At investere i et permanent køleanlæg binder din køle-/frysekapacitet til et enkelt sted. Alle vores køle-/frysecontainere er transportable. Vælg et hvilket som helst plant underlag – indendørs eller udendørs – og stil containeren dér. Herefter kan du altid flytte den, hvis behovet opstår.

4. Fjern enhver usikkerhed om temperaturen

Præcis og pålidelig temperaturkontrol er standard på alle vores produkter – og alle vores køle-/frysecontainere (på nær Arctic MiniStore) kan leveres med en højteknologisk datalogger og adgang til SmartArctic-platformen, som giver dig mulighed for fjernstyring. Med konstant registrering har du altid opdateret dokumentation for temperaturen i din køle- og frysecontainer.

5. Én kølecontainer / frysecontainer til flere opgaver

Vores standard ArcticStore-model er så alsidig, at den opfylder behovene hos næsten alle kunder. Oprethold enhver temperatur mellem -40 °C og +45 °C, og lej den i størrelserne 10 fod, 20 fod eller 40 fod.

6. Få personalet hurtigt i gang

Vores sortiment af kølerum er højteknologisk, men også designet til nem betjening og forbedret ergonomi (døren er nem at åbne og lukke). Det sparer dig tid og penge til oplæring. Alle i dit team kan hurtigt anvende vores kølecontainere / frysecontainere på en sikker og ansvarlig måde. Der medfølger brugermanual.

7. Fremskynd dine klimamål

Vores kølecontainere / frysecontainere er udviklet med henblik på maksimal energieffektivitet. En sparefunktion (reduceret ventilatorhastighed) er automatisk slået til ved frysning – og er valgfri over 0 °C. Du kan sætte yderligere fokus på dine klimamål med vores nye og endnu mere miljøvenlige ArcticStore Tropical (læs mere om den længere nede på siden). Men hele vores udvalg er miljøcertificeret med ISO 14001.

8. Beskyt dine medarbejdere

Alle vores kølecontainere / frysecontainere til udlejning leveres med omfattende sikkerhedsfunktioner – de er designet til at minimere arbejdsrelaterede ulykker og skader. De omfatter nødudgange, indvendig belysning, selvlysende skilte, nødsirene, nødlys og meget mere. Desuden er dørene udviklet til at give hurtig og sikker adgang, fordi de er nemme at åbne og lukke.

9. Understøt din virksomhed med fleksible løsninger 

Nogle containervirksomheder udlejer kun standardkølerum, hvilket kan være begrænsende, hvis du har ikke-standardiserede krav. TITAN-kunder ved, at de kan stole på os, når det gælder skræddersyede løsninger, såsom sidedøre eller ekstra personaleadgang. Med TITAN Containers kan næsten alt lade sig gøre.

10. Sikker opbevaring bag forsikringsgodkendt lås (inkluderet i prisen)

Vi har sat en stærk lås på alle vores containere til køle/frys, så du trygt kan opbevare hvad som helst i dem. Låsen er forsikringsgodkendt og opfylder derfor en række strenge krav til sikkerhed og holdbarhed, som er nødvendige for at forhindre tyveri. Kontroller alligevel altid med dit forsikringsselskab, hvilket indhold din forsikring dækker og ikke dækker, da det kan variere. Låsen er inkluderet i prisen.

11. Landsdækkende service 24/7, hvis du får brug for det 

Du har altid adgang til en erfaren kølemontør, der kan hjælpe dig over telefonen eller rykke hurtigt ud, hvis du får brug for det. Vi arbejder sammen med certificerede kølemontører i hele landet, så de kan komme hurtigt frem, uanset hvor din kølecontainer / frysecontainer står i landet.

12. Grundig rådgivning af vores erfarne eksperter

Vi har udlejet kølecontainere og frysecontainere i årevis og har derfor indgående kendskab til at hjælpe vores kunder med at få den helt rigtige løsning i forhold til både ønsker og behov.

Her kan du se et udvalg af de brancher, vi allerede har leveret til – mon ikke vi også kan hjælpe dig?

Refrigerated Containers - Cold Storage Solutions

HVORFOR LEJE EN KØLECONTAINER / FRYSECONTAINER I STEDET FOR AT KØBE?

Alle kølecontainere / frysecontainere i vores sortiment er til salg, og i visse tilfælde er det en god langsigtet investering. Men de fleste af vores kunder foretrækker den fleksibilitet, der følger med at leje.

Her er nogle af fordelene ved at leje en container til køle/frys:

1. Hurtig installation

At bygge et permanent kølerum indebærer en mængde praktiske udfordringer. Bl.a. ventetiden på byggetilladelse, forsinkelser i byggefasen, erhvervelse af godkendelser og certificeringer – og behovet for løbende vedligeholdelse. Dette kan gøres nemmere og ofte helt undgås ved i stedet at leje kølecontainere / frysecontainere.

2. Altid adgang til nyeste teknologi

Teknologien i permanente kølerum kan hurtigt blive forældet. Men når du lejer kølecontainere / frysecontainere hos os, kan du udskifte den lejede køleløsning, så snart ny teknologi bliver tilgængelig.

3. Nem økonomisk godkendelse

Mange virksomheder finder det nemmere at få godkendelse fra indkøb/regnskab, når de lejer kølecontainere / frysecontainere på gode lejevilkår, end når de forsøger at få godkendt en betydelig kapitaludgift i forbindelse med køb.

5. Risikominimering

Hvem ved, hvor dit marked bevæger sig hen? Et køb i dag kan give økonomiske udfordringer i morgen, hvis du rammes af uventede begivenheder. Leje giver dig friheden til kun at betale for dit kølerum, når der er brug for det.

6. Mulighed for hurtig opskalering

Når dit marked eller din virksomhed bevæger sig i en ny retning, kan du lynhurtigt udvide din kølekapacitet. Lej en kølecontainer / frysecontainere, og udnyt alle mulighederne, der opstår på din vej.

FÅ ET GODT TILBUD

SmartArctic – Cold Storage. Refrigerated Containers For Hire

FÅ FULD KONTROL OVER DIN KØLE- OG FRYSECONTAINER MED SMARTARCTIC

SmartArctic-platformen blev skabt for at imødekomme kundernes behov for fjernovervågning af vores kølecontainere / fryseløsninger til leje.

Platformen er brugervenlig og kan tilvælges på alle vores køle-/frysecontainere (på nær Arctic MiniStore). Den er tilgængelig via computer, tablet og smartphone, og det giver dig fuld kontrol over ArcticStore-modeller som ArcticStore, ArcticBlast og UltraFreezer.

Du kan fjernstyre følgende med SmartArctic:

  • Temperatur
  • Afrimning
  • Overvågning af ydeevne
  • Statusrapportering
  • Trendanalyse.

Du kan også downloade logfiler og konfigurere alarmer – fra hvor som helst i verden.

Denne enkle, effektive og pålidelige service kan hjælpe dig med at forbedre effektiviteten og optimere driften – hvilket muliggør besparelser både på kort og lang sigt.

LÆS MERE OM SMARTARCTIC

VI HAR KØLEOPBEVARING TIL ENHVER BRANCHE – SE ET UDVALG AF DEM HER

Supermarkets & Retail Sector Supermarkets and Retail

Supermarkeder og detail

Vores kunder spænder fra små uafhængige butikker til de største supermarkedskæder i Danmark. Vores ArcticStore-kollektion er alsidig nok til at opfylde alle dine behov inden for køle/frys.

Pharmaceuticals Sector Pharmaceutical Sector – Cold Storage

Medicinal

Ekstremt lave temperaturer og hurtige nedkølingstider er ofte efterspurgt blandt vores mange kunder i denne branche. Derfor har vi designet køle-/fryseløsninger, der kan netop dét.

Food and Beverages Sector Food and Beverages

Føde- og drikkevarer

Denne branche stiller krav til både køl, frys og præcise plusgrader for at kunne opbevare mad og drikke korrekt. Fleksibilitet i lejeaftalerne er også altafgørende, så containerne kan bruges efter behov.

Events and Catering Sector Events and Catering

Events og catering

Uanset hvor din event, konference eller fest skal holdes, kan vi hjælpe dit cateringteam med at få det hele til at køre som smurt med en række af vores innovative køleløsninger.

Cold Chain Logistics Sector Cold Chain Logistics

Kølelogistik

TITAN spiller en afgørende rolle i kølelogistikken for hundredvis af virksomheder ved at sikre temperaturkontrollerede forhold under transport af varer. Vi har mere end 20 års erfaring med kølelogistik.

Public Health and Services Sector Public Health & Services Sector – Cold Storage

Sundhedsvæsenet

Fra hospitalslaboratorier af hoc til forskningsfaciliteter og vaccinedistribution – vi hjælper den offentlige sundhedssektor med køle/frys, når den har mest brug for kritisk opbevaring.

Industrial Sector Industrial

Industri og produktion

Industrier inden for energi, kemikalier og elektronik bruger vores temperaturkontrollerede containere – f.eks. til praktisk opbevaring, varmetests, kuldetests og meget, meget mere.

Agriculture Sector T_White_Agriculture_TITAN_new

Landbrug

På tværs af alle typer landbrug er vi der, når transportabel køleopbevaring skal hjælpe med at holde forretningen kørende. Fra kølerum til friske afskårne blomster til dybfrysning af kød – så kan vi hjælpe.

Technology Sector Technology

Teknologi

Fra tests og opbevaring af batterier til datacentre – TITAN har kapaciteterne inden for temperaturstyring til at opfylde din teknologivirksomheds behov. Op- og nedskalér efter behov.

Refrigerated Containers - Cold Storage Solutions

ANSVARLIG KØLING PÅ EN OPVARMET KLODE

Klimaforandringer påvirker os alle. Fra et forretningsmæssigt synspunkt udgør de en betydelig udfordring, da de nuværende politiske aftaler dikterer, at alle virksomheder i højere grad skal være klimaneutrale.

Virksomheder står for en stor del af landets samlede energiforbrug. Så hvordan kan du holde varer på køl eller frost med god samvittighed, når nedkøling kræver betydelige mængder energi?

Hele TITAN Containers’ udvalg af kølecontainere og frysecontainere til leje er udviklet af førende specialister inden for isolering og køling. Alle modeller har et relativt lavt CO2-aftryk, fordi de anvender den nyeste generation af køleudstyr, som muliggør energieffektivitet – hvilket er kombineret med effektive isoleringsmaterialer.

De fleste kølecontainere / frysecontainere har også en indbygget sparefunktion, som gør det muligt at køre med lavere ventilatorhastighed. Det bidrager yderligere til at reducere det samlede energiforbrug.

Alle vores køle-/frysecontainere er miljøcertificerede med ISO 14001.

ArcticStore Tropical Energy Saving Cold Storage

BLIV GRØNNERE MED VORES NYE ARCTICSTORE TROPICAL

Forestil dig, at vi kunne gøre vores i forvejen energieffektive kollektion af køle-/frysecontainere endnu mere miljøvenlig – til gavn for både miljøet og vores kunders bundlinje.

Det var den udfordring, vi gav vores ingeniører i 2019 som en del af TITANs kontinuerlige indsats med at hjælpe virksomheder med at reducere deres CO2-udledning og energiomkostninger.

Resultatet blev ArcticStore Tropical – navngivet efter vores oprindelige ambition om at reducere strømforbruget i områder med tropisk klima.

En ArcticStore Tropical gør følgende muligt:

  • Langsommere temperaturstigning: Ved en temperatur på -40 °C tager det næsten 50 % længere tid for ArcticStore Tropical at nå 0 °C sammenlignet med en standard ArcticStore-container.
  • Lavere energiforbrug: I tests af elforbruget over 24 timer ved en udendørstemperatur på 25 °C og en indendørstemperatur på -40 °C blev kWh reduceret med gennemsnitligt 13-14 %.

ArcticStore Tropical er et ideelt valg for virksomheder, der ønsker at:

  • reducere deres CO2-udledning
  • minimere energiomkostningerne
  • investere i bæredygtige løsninger.

Kontakt os for at få mere at vide om ArcticStore Tropical – og hvordan den kan hjælpe din virksomhed med at blive grønnere.

VIL DU HELLERE EJE? VORES KØLECONTAINERE / FRYSECONTAINERE KAN OGSÅ KØBES

De fleste af vores kunder foretrækker at leje en kølecontainer / frysecontainer, men det er selvfølgelig også muligt at købe.

Vi tilbyder både helt nye (aldrig brugte), let brugte og ældre lejeenheder. Alt efter containerens stand er leveringstiden normalt mellem 10 og 90 dage.

Hvis du har brug for en køle-/frysecontainer hurtigere end det, kan vi levere en lejeløsning til dig i den mellemliggende periode – med rabat.

Tilbehør såsom lås og SmartArctic kan du også tilkøbe.

SPØRGSMÅL ELLER BRUG FOR RÅDGIVNING?

Hvis du har spørgsmål eller brug for rådgivning om containere til køle/frys, er vi klar med svar på 70 23 17 18 eller [email protected]. Det er naturligvis helt uforpligtende.

Read or Download the ArcticStore Brochure

BROCHURE MED ALLE DETALJERNE OM VORES KØLE-/FRYSECONTAINERE

Temperaturspænd, størrelser og specifikationer. Du finder alle detaljerne om vores store udvalg inden for køle/frys i brochuren her. Den åbner automatisk, når du klikker.

SE ALLE DETALJERNE

Depoter i Danmark - TITAN Containers

HURTIG OG BILLIG LEVERING I HELE DANMARK – FORDI VI ALTID HAR ET DEPOT TÆT PÅ DIG

Giv os 1 til 2 hverdage – så står din container, hvor du ønsker det. Det kan vi klare, fordi vi har hele 12 depoter rundt omkring i hele landet (se kortet). Vi er med andre ord aldrig langt væk. Det betyder både hurtig og billig levering til dig.

FÅ MERE AT VIDE OM LEVERING

I TVIVL OM NOGET?

Hvis du har spørgsmål, er vi klar med svar. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os og få rådgivning eller et godt tilbud.

Intet spørgsmål er hverken for stort eller lille. Vi glæder os såmænd bare til at hjælpe dig.

Få svar her

CERTIFICERINGER OG COMPLIANCE – HOS OS ER DU I TRYGGE HÆNDER

  • ISO Certification 9001
  • ISO Certification 14001 TITAN Containers
  • CE Certification TITAN Containers
  • HACCP Certificate
  • Good Distribution Practice Certificate