
Overvejer du at leje en container til privat brug på din grund, men er i tvivl om reglerne og lovgivningen om opsætning af containere på privat grund? I denne artikel går vi i dybden med hvad du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at opsætte en container på din grund.
REGLER FOR OPSTILLING AF CONTAINER PÅ PRIVATGRUND
Når du lejer eller køber en container til privat brug, skal du være opmærksom på en række regler, lovgivninger, tidsgrænser, ansvar og kommunale forskelle:
Bygningsreglementet (BR18 § 6b)
Ifølge BR18 § 6b kan “containere, skurvogne, letvogne og lignende konstruktioner” opstilles midlertidigt på privat grund i op til 6 uger – uden krav om byggetilladelse, såfremt de ikke bruges til beboelse, eller har et byggepladsformål.
Med andre ord, behøver du ikke at få containeren certificeret, hvis du bruger den til opbevaring, affald eller ligende, og den står i mindre end 6 uger. Det vil sige, at en certificering først er relevant, hvis det er en transportabel konstruktion i mere end én etage, over visse størrelser, eller hvis den skal anvendes i mere end 6 uger.
Krav til placering og sikkerhed
Når du har købt eller lejet en container til privat brug, skal du sørge for, at den placeres stabilt og sikkert på din grund. Hos TITAN opfordrer vi dig derfor til at placere din nye container på et stabilt, jævnt og bærende underlag, så den står sikkert.
Sørg ligeledes for fri transportadgang til køretøjer som lastbiler og kraner, så de nemt kan levere og afhente. Du skal også være opmærksom på, at containerens indhold og funktion ikke må være i konflikt med lokalplaner eller privatlige servitutter. Containeren må eksempelvis ikke blokere adgangsveje eller brandveje.
Kommunale forskelle
Selvom BR18 tillader opstilling af containere på private grunde i op til 6 uger, skal du være opmærksom på, at kommunerne har lokale regler for opsætning – især i områder med lokalplaner eller kombineret anvendelse.
Hos TITAN anbefaler vi dig derfor, at tjekke din kommunes hjemme- eller byggeafdeling. På den måde sikrer du en korrekt opsætning af din container. For eksempel foreskriver flere kommuner, herunder Lyngby-Taarbæk Kommune, at opsætning af containere skal ske på egen grund, og at det kræver særskilt tilladelse via ansøgning, hvis du ønsker at opsætte din container på vejen.
Roller og ansvar
Ansvarsfordelingen varierer mellem dig som kunde og os som containerfirma:
- Privat grund: Når du som kunde lejer eller køber en container til privat grund, bærer du ansvaret for korrekt placering, lovlig brug og overholdelse af de gældende regler. Som lejer eller køber er det også dit ansvar at sørge for eventuel forsikring, og du bærer også risikoen for skader, herunder hærværk eller skade på tredjemand.
- På offentlig vej eller fortov: Her har udlejer pligt til at søge tilladelse fra kommunen samt sørge for korrekt afmærkning af containeren. Som lejer skal du betale for eventuelle afgifter og gebyrer for vejareal, afspærring og tidsbestilling, og du skal følge udlejers instruktioner ved opstilling og brug.
Opsummeret har du som lejer eller køber det fulde ansvar for korrekt placering og sikkerhed – inklusive love og forsikringer ved opsætning af containere på privat grund. Som containerfirma har vi pligt til at skaffe tilladelser og sørge for afmærkninger, og vi skal ligeledes følge reglerne for opsætning.
HVOR LÆNGE MÅ MAN HAVE EN CONTAINER STÅENDE PÅ EGEN GRUND?
Det grundlæggende tidsramme for opstilling af container på privat grund til opbevaring eller affald er ifølge Bygningsreglementet (BR18 § 6 b, stk. 1) 6 uger uden byggetilladelse – så længe den ikke anvendes til beboelse eller byggepladsformål.
Når de 6 uger er overskredet, kræver det en byggetilladelse hos kommunen – uanset certificering. Dette gælder selv, hvis der oprindeligt ikke var hensigt om permanent opstilling.
Når det kommer til certificering af containeren, kræves der normalt ikke certificering for opstilling af ét-etagers containere, der ikke er til beboelse. Certificering er kun påkrævet for større containere på flere etager, som er omfattet af BR18 § 6 b, stk. 2 og 4.
Det vil sige, at du er fri for byggetilladelser eller certificering hvis du eksempelvis vil opstille en container til opbevaring af møbler, værktøj, affald eller byggeopbevaring i op til 6 uger.
Du skal derfor være opmærksom på at søge byggetilladelse ved et længerevarende behov, så kommunen kan vurdere adgangsforhold, brandkrav og containernes stabilitet.
Hos TITAN anbefaler vi derfor at du undersøger kravene og eventuelle ansøgninger i god tid, hvis du planlægger at bruge din container på din private grund i op til 6 uger.
For at være på den sikre side, bør du ligeledes henvende dig til kommunen, eller kontakte os for afklaring af regler og krav. Hos TITAN er vi nemlig eksperter i reglerne for opstilling og brug af containere, og vores dedikerede og erfarne team står altid klar til at hjælpe dig!
REGLER FOR CONTAINER PÅ VEJ
Hvis du ønsker en container til privat brug, men ikke har plads på din grund, kan du søge om tilladelse hos kommunen til at opstille den på vejen, hvis vejen er offentlig. Her på containeren typisk kun anvendes til bygge- eller renovationsmaterialer og ikke til privat opbevaring.
Her kan du med fordel være opmærksom på krav om skiltning, blinklys, afspærringsplan, og hos TITAN anbefaler vi, du søger om tilladelse tidligst muligt.
MÅ MAN STILLE EN CONTAINER I HAVEN?
Ønsker du derimod at opstille din købte eller lejede 20-fods eller 40-fods container i haven, skal du være opmærksom på, at denne handling følger den samme tidsgrænse på 6 uger uden byggetilladelse.
Derudover skal du sikre, at underlaget er jævnt og bærende, og containeren må ikke skygge for brandveje eller fælles adgangsstier. Desuden må indholdet ikke støje, støve eller lugte til gene for naboerne, og hvis du indretter containeren til beboelse, gælder samme regler som for nybyggeri.
Har du spørgsmål om opstilling af container i haven, bør du kontakte os allerede i dag for at høre mere om, hvordan du får det bedste ud af din container i haven. Vores dedikerede og professionelle team er eksperter anvendelse af containere på privat grund, og de kan med sikkerhed svare på alle dine spørgsmål!
PRAKTISKE TIPS OG CHECKLISTE
- Tjek altid kommunens regler (vejadgang, afmærkning, behandlingstid, gebyrer).
- Koordinér med TITAN: Vi hjælper gerne med alt det praktiske!
- Forbered plads: jævn og fast underlag, adgang for kran/vogn, sikre naboforhold.
- Overhold tidsgrænser, og afslut korrekt – fjern container straks efter brug.
Hvis du har spørgsmål, er vi klar med svar. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os og få rådgivning eller et godt tilbud.
Intet spørgsmål er hverken for stort eller lille. Vi glæder os såmænd bare til at hjælpe dig.
Se flere nyheder og blogindlæg

SÅDAN UDNYTTER MAN BEDST PLADSEN I SIN FLYTTECONTAINER
Skal du flytte, og overvejer du at leje en flyttecontainer, men er i tvivl om, hvordan man bedst muligt udnytter pladsen? Hvis ja, er du kommet til det rette sted! I dette blogindlæg gennemgår vi, hvor mange flyttekasser der kan være i de forskellige…

HVILKEN TYPE FRAGT SKAL DU VÆLGE: SØFRAGT ELLER LUFTFRAGT?
Når det kommer til den rette transportmetode, kan det være svært at beslutte sig mellem søfragt og luftfragt. Begge transportmetoder har nemlig hver deres fordele og ulemper, hvor faktorer som leveringstid, omkostninger og varetype spiller væsentlige…

FARLIGT GODS: SÅDAN SKAL DET TRANSPORTERES
Farligt gods er betegnelsen for en række materialer og produkter, der kan være til skade for mennesker og miljø under transport. Men hvad er de specifikke regler for korrekt transport af farligt gods? I dette blogindlæg gennemgår vi de internationale…