CERTIFICERINGER, BRANCHEORGANISATIONER OG COMPLIANCE

TITAN Containers er et globalt brand og verdens største privatejede virksomhed inden for containere til opbevaring. Vi tager vores certificeringer og medlemskaber af brancheorganisationer meget alvorligt.

Certifikater

DEDIKERET TIL CONTAINERBRANCHEN I MERE END 35 ÅR

Vores certificeringer og medlemskaber er blot en af de mange måder, hvorpå vi demonstrerer vores engagement og professionalisme i alt, hvad vi gør.

HVAD VORES CERTIFICERINGER OG MEDLEMSKABER BETYDER

ISO 9001:2015

Hvad er ISO-standarder?

ISO-standarder er internationale standarder, der overvåges af International Organization for Standardization (ISO), som er den største internationale standardiseringsorganisation.

ISO 9001 er en kvalitetscertificering og et internationalt anerkendt kvalitetsstyringssystem, som er designet til at sikre kvalitet i en bred vifte af processer – og et højt serviceniveau.

Hvad det betyder det for dig:

At være certificeret i henhold til ISO 9001-standarden betyder, at TITAN Containers har indført effektive processer og sørget for uddannelse af personalet for at kunne levere en fejlfri service – hver gang.

ISO 9001 dækker alt fra ledelse til planlægning, drift, kvalitetstjek af containere, support og kundetilfredshed. Den giver dig ro i sindet, fordi du arbejder med en partner, der hele tiden har kvalitet for øje.

ISO 14001:2015

Hvad er det?

ISO 14001 er en miljøcertificering og en internationalt anerkendt standard, der fastsætter en lang række krav til et effektivt miljøledelsessystem.

Hvad det betyder for dig:

Det betyder, at TITAN Containers opererer i overensstemmelse med kravene i ISO 14001:2015. Mere specifikt fortæller det, at vi har et robust system på plads til at gøre en forskel rent miljømæssigt – f.eks. gennem mere effektiv brug af ressourcer og reduktion af affald (vores containere er f.eks. malet med vandbaseret maling for at skåne miljøet). Det viser vores engagement i bæredygtighed og vores fælles planet.

HACCP

Hvad er det?

HACCP er et internationalt anerkendt fødevarestyringssystem, hvor fødevaresikkerhed håndteres gennem analyse af biologiske, kemiske og fysiske risici under råvareproduktion, indkøb og håndtering – samt fremstilling, distribution og forbrug af slutproduktet.

Hvad det betyder for dig:

Vores kølecontainer / frysecontainer har temperaturspænd på mellem -40 °C og +45 °C, hvilket imødekommer HACCP’s minimumstemperaturkrav på -15 °C og derunder.

Alle enheder understøtter også fjernovervågning, så HACCP-kravene til temperaturovervågning og datalogging kan opfyldes. Vores køle-/frysecontaineres indvendige overflader er af rustfrit stål og aluminium i medicinsk kvalitet, hvilket understøtter HACCP-kravene til kontrol af renlighed og kontamineringsrisiko.

Du kan trygt bruge vores køle-/frysecontainere til opbevaring og fragt af fødevarer, fordi de lever op til kravene for fødevaresikkerhed.

GDP

Hvad er det?

GDP står for Good Distribution Practices og er en minimumsstandard, der skal opfyldes for at sikre, at kvaliteten og integriteten af medicin opretholdes i hele den farmaceutiske forsyningskæde.

Hvad det betyder for dig:

TITAN Containers kan levere køle-/frysecontainere, som overholder GDP og er testet i henhold til GDP’s fire krav: Design Qualification, Installation Qualification, Performance Qualification og Operational Qualification – også kendt som DQ, IQ, PQ og OQ. Certificeringen ledsages af en 32-siders rapport, der beskriver testresultaterne inden for disse fire områder og bekræfter overholdelse af GDP i en treårig periode.

Se vores store udvalg af kølecontainer / frysecontainer, som alle lever overholder GDP – og som bl.a. bruges i medicinalbranchen og i sundhedsvæsenet.

CE

Hvad er det?

Tilstedeværelsen af CE-logoet på TITAN-containere indikerer, at de er blevet vurderet af producenten og anses for at opfylde EU’s krav til sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse.

Hvad det betyder for dig:

CE-mærket er påkrævet for alle produkter fremstillet i udlandet – som størstedelen af alle containere er – hvis de skal godkendes til salg eller udlejning i Europa. Det giver dig en sikkerhed for, at produktet kan bruges sikkert efter hensigten.

CSC

Hvad er det?

CSC står for Convention for Safe Containers og er en international konvention. En CSC-godkendelse er en garanti for, at din container opfylder internationale sikkerhedsstandarder for transport af gods.

Hvad det betyder for dig:

Godkendelsen sikrer, at containeren er stærk nok til at modstå belastninger under transport – at den er velegnet til transport af gods over lange afstande. Du kan også være tryg ved, at den er udstyret med sikkerhedsudstyr – f.eks. låse og beslag.

I TVIVL OM NOGET?

Hvis du har spørgsmål, er vi klar med svar. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os og få rådgivning eller et godt tilbud.

Intet spørgsmål er hverken for stort eller lille. Vi glæder os såmænd bare til at hjælpe dig.

Få svar her

CERTIFICERINGER OG COMPLIANCE – HOS OS ER DU I TRYGGE HÆNDER
  • ISO Certifikat 9001 TITAN Containers
  • ISO Certifikat 14001 TITAN Containers
  • CE Certifikat TITAN Containers
  • HACCP Certifikat
  • Certifikat for god distributionspraksis