
TITAN Containers har sat sig som mål at erstatte alle køretøjer til håndtering af containere, som kører på fossile brændstoffer – inden 2030. Med en flåde på over 50.000 containere fordelt på mere end 100 lokationer verden over er det en stor opgave.
Som et led i den grønne omstilling har TITAN Containers investeret i otte nye el-trucks til at håndtere containerne på en række udvalgte depoter. De store trucks – såkaldte ECH’er – skal bl.a. kunne løfte, flytte og stable containere på op til 40 fod (12 m i længden). Med andre ord er de afgørende på depoterne i forhold til hurtigt og effektivt at kunne håndtere logistiske opgaver.
Den første levering bestod af fem Ferrari CVS ZE-trucks, som har erstattet køretøjer på udvalgte europæiske depoter, der kørte på fossile brændstoffer.
Derudover fik TITAN leveret tre Carer A120X-gaffeltrucks. Disse el-trucks bruges nu til håndtering af containere i Australien og England – samt på det nyligt åbnede depot i Kolding.
Det er vigtigere end nogensinde, at virksomheder investerer i grøn energi. Vi vil gerne understøtte de 17 Verdensmål og dermed en bæredygtig udvikling.
HVAD GØR TITAN CONTAINERS ELLERS FOR AT BLIVE MERE BÆREDYGTIGE?
I løbet af 2023 investerede TITAN Containers i de otte nye el-trucks som led i deres mål om at være med til at sikre en grønnere fremtid. Og det stopper ikke her.
TITAN har også investeret i 10 el-varebiler. Dette skal ses i relation til, at 70 % af TITANs bilflåde allerede kørte på el.
Layland Barker, grundlægger og direktør for TITAN Containers, deler her, hvilken indvirkning de nye bæredygtige køretøjer har – og giver indblik i TITANs fremtidsplaner:
“Med disse leverancer har vi opnået en reduktion på omkring 25 % i forbruget af fossile brændstoffer sammenlignet med 2021. Vi forventer at udfase størstedelen af de resterende 75 % over de næste fire til fem år.”
TITAN arbejder sig også hen imod en grønnere fremtid ved at investere i solenergi. Det nyligt åbnede depot i Kolding – som også huser lokal Self Storage – var det første til at være 100 % drevet af solenergi. Og det bliver ikke det sidste.
Layland Barker deler sine planer om fortsat at vækste TITAN Containers bæredygtigt de kommende år:
“Tre TITAN-depoter får allerede 100 % af deres strøm fra TITAN-genereret elektricitet, og vi har installeret vores første offentlige EV-ladestation. Da vi kan generere mere elektricitet, end vi bruger i løbet af arbejdsdagen, arbejder vi også på at etablere flere EV-ladestationer på egnede lokationer i de kommende år. Vi ønsker at vise vejen frem ved at være et godt eksempel.”
HVAD BETYDER DETTE FOR TITAN CONTAINERS OG KUNDERNE?
Overgangen til miljøvenlige køretøjer betyder, at TITAN kan sikre, at deres kunder fortsat kan få den service, de forventer, når de lejer en container eller køber den – bare i en endnu mere bæredygtig udgave. De kan være sikre på, at TITAN arbejder hårdt for at levere bæredygtige løsninger, hvilket bliver vigtigere og vigtigere for kunderne.
De elektriske køretøjer, solenergi og planer om flere EV-ladestationer er en del af en større plan om at vækste virksomheden på en bæredygtig måde.
Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om vores grønne initiativer.
ANDRE NYHEDER, DU MÅSKE VIL SYNES ER INTERESSANTE:
- Få et energiboost hvor som helst med containere til energilagring
- TITAN åbner den første af mange bæredygtige Self Storage-afdelinger
- TITAN sikrer sig F-gas-certificering til håndtering af køle-/frysecontainer
- Sådan undgår du container-svindel (8 gode råd)
- TITAN indgår samarbejde med GDP-UCI om mere sikre standarder i medicinalindustrien
Se flere nyheder og blogindlæg

SÅDAN UNDGÅR DU CONTAINER-SVINDEL (8 GODE RÅD)
Flere og flere kommer ud for container-svindel – både virksomheder og privatpersoner. De bliver fristet af store besparelser på containere til leje og salg, men ender desværre med at betale for noget, de aldrig modtager. Svindlere bliver tiltrukket a…

REGLER FOR PRIVAT LEJE AF CONTAINERE
Overvejer du at leje en container til privat brug på din grund, men er i tvivl om reglerne og lovgivningen om opsætning af containere på privat grund? I denne artikel går vi i dybden med hvad du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at opsætte en co…

GUIDE TIL VALG AF CONTAINER: DENNE SKAL DU VÆLGE
Mangler du plads, men ved du ikke hvilken containerløsning, der er den rigtige for dig? I denne guide giver vi dig et komplet overblik over, hvilken containertype og størrelse, du bør vælge, hvis du er i tvivl! HVILKEN CONTAINER SKAL JEG VÆLGE TIL OP…