DONNA URQUHART JAGTER GUINNESS WORLD RECORD™ PÅ ANTARKTIS

Publiceret:
Donna Urquhart Maraton Antarktis

Donna Urquhart er på jagt efter en Guinness World Record™ – nærmere bestemt rekorden for at løbe tværs over Antarktis. TITAN Containers støtter hende hele vejen.

Urquhart skal løbe det længste ultramaraton i en polar region i historien, og vi er stolte af at bidrage til hendes 1.300 km lange rejse. Hun satte af sted den 14. december fra Union Glacier Camp i Antarktis og håber, at hendes bedrift bliver en milepæl i forhold til kvinder, der dyrker udholdenhedssport.

“Det har været en fantastisk oplevelse at være et så specielt sted som Antarktis. Det er så smukt at kunne løbe her. Og så har det været utroligt at kunne bruge dette som en platform til at styrke andre kvinder i sport.”
Donna Urquhart, via ABC News Breakfast.

HVORDAN FORBEREDER MAN SIG TIL AT LØBE TVÆRS OVER ANTARKTIS?

Urquhart bor i Melbourne, Australien – ikke ligefrem den optimale geografiske lokation, når der skal trænes. Det virkede overvældende at bytte Melbournes solrige himmel og 25 graders varme ud med Antarktis’ iskolde minusgrader og endeløse sne – indtil TITAN Containers trådte til.

Teamet hos TITAN Containers tilbød Urquhart adgang året rundt til ArcticStore-kollektionen, som er en række specialiserede køle-/frysecontainere. Disse temperaturkontrollerede containere bruges ofte til fødevareopbevaring af kendte brands som Tesco og Thatcher.

I løbet af 2023 blev de det perfekte træningscenter på vej mod det 4.600 km lange løb.

“Det var virkelig værdifuldt. Jeg lærte, hvilket udstyr jeg skulle medbringe, og hvordan jeg skulle bruge udstyret. På et tidspunkt var jeg i frysecontaineren, og mine drikkevarer frøs til is! Jeg lærte, hvordan jeg skulle bruge mit udstyr. Jeg er virkelig taknemmelig for TITAN Containers.”

Det var helt nyt for TITAN at se køle-/frysecontainere anvendt som træningsfaciliteter. Vores Melbourne-team er vant til at levere disse containere til kunder, der f.eks. skal køle eller fryse fødevarer eller vacciner – eller skal teste teknologiske komponenter. Nu udstyrede de dem i stedet med et løbebånd til en dedikeret kvindelig løber.

“Vi er stolte over at være en betydelig del af Donnas monumentale rejse. Ikke alene sætter hun standarden for alsidigheden af vores produkter, men hun sætter også standarden for kvinder i hendes sport. Vi er alle fulde af beundring for hende.”
– Csaba Szabó-Galiba, Chief Commercial Officer (CCO) hos TITAN Containers.

Donna Urquhart

HVORDAN KAN DU BLIVE INVOLVERET I RUN ANTARCTICA?

Urquhart løber ikke kun for sig selv – hun løber for alle kvinder, der dyrker sport. Alle velgørenhedsbidrag til Urquharts løb vil gå til organisationer, der fokuserer på at holde piger aktive, sunde og glade – både fysisk og mentalt.

Det var det perfekte match for TITAN Containers, da det ligger os på sinde at styrke kvinder i sport.

Du kan følge Urquharts rejse via sociale medier (se links nedenfor), hendes live-tracker og nyhedsbrevet Run Antarctica. Uanset om du ønsker at bidrage økonomisk eller blot at give et like på sociale medier – så vil det være en stor hjælp på vejen.

Følg med på:

DU KLARER DET, DONNA! 

Held og lykke derude, Donna! Vi er stolte af, hvor langt du er kommet, og vi vil være med dig hvert et skridt på vejen. Vi runder af med nogle inspirerende ord fra Urquhart selv:

“Jeg har været virkelig overrasket over, hvor hurtigt jeg kan komme mig og stå op næste dag og fortsætte. Jeg har været forbløffet over den styrke, jeg har opbygget over tid, både mentalt og fysisk. Det har været en rutsjebanetur af en oplevelse, men også helt utrolig.”

ANDRE NYHEDER, DU MÅSKE VIL SYNES ER INTERESSANTE:

CERTIFICERINGER OG COMPLIANCE – HOS OS ER DU I TRYGGE HÆNDER
  • ISO Certifikat 9001 TITAN Containers
  • ISO Certifikat 14001 TITAN Containers
  • CE Certifikat TITAN Containers
  • HACCP Certifikat
  • Certifikat for god distributionspraksis