SÅDAN UNDGÅR DU CONTAINER-SVINDEL (8 GODE RÅD)

Publiceret:
8 tips til at undgå container svindel

Flere og flere kommer ud for container-svindel – både virksomheder og privatpersoner. De bliver fristet af store besparelser på containere til leje og salg, men ender desværre med at betale for noget, de aldrig modtager.

Svindlere bliver tiltrukket af containerbranchen, fordi der kan være nemme penge at tjene. De kan hurtigt oprette falske hjemmesider og annoncer, og derudover kan kunstig intelligens nu gøre deres svindelnumre endnu mere overbevisende.

De tilbyder mistænkeligt lave priser og kan endda nogle gange udgive sig for at være etablerede firmaer som TITAN – for at vinde tillid.

Her er vores 8 tips til, hvordan du kan sikre dig, at dit containerfirma er 100 % ægte.

8 GODE RÅD TIL AT UNDGÅ CONTAINER-SVINDEL

  • Hvis prisen virker for god til at være sand, er den det nok også
    Priser på containere varierer sjældent drastisk mellem ægte firmaer, selvom der ofte er prisforskelle. Svindlere underbyder ofte prisen markant for at få dig til at tro, du gør en god handel.Layland Barker, TITANs grundlægger, opfordrer dig til at kontakte et etableret firma for at tjekke, om priserne virker sandsynlige. Det er en af de måder, du kan finde ud af, om det “firma”, du er i kontakt med, faktisk er et rigtigt firma.
  • Ægte containerfirmaer sælger ikke via sms
    Selvom vi hos TITAN gerne besvarer spørgsmål via sms eller sociale medier, laver vi aldrig en handel eller modtager betaling via sms eller f.eks. Facebook Marketplace. Hvis du bliver presset til at sende betaling via sms eller sociale medier, er der sandsynligvis en svindler i den anden ende.Det er dog noget andet, når vi taler MobilePay. Hos os har du nemlig mulighed for at betale din regning med MobilePay-appen til nummeret 19134.
  • Seriøse firmaer har e-mailadresser, hvor firmanavnet indgår
    Når du er i kontakt med ægte firmaer, har næsten alle, du skriver sammen med, en firma-e-mail. Det er meget usandsynligt, at nogen bruger Gmail eller lignende.For eksempel vil TITAN aldrig bruge andre end disse: @tcmail.eu (som vi bruger i Danmark), @titancontainers.com.au, @titancontainers.com, @titancontainers.co.uk, @titancontainers.co.nz.
  • Tjek onlineanmeldelser for at bekræfte ægtheden
    Ægte firmaer har ægte kunder, der skriver ægte anmeldelser. En virksomhed uden onlineanmeldelser er sandsynligvis ikke én, du vil handle med. Tjek anmeldelser på sider som Google og Trustpilot, og vurder, om de virker ægte.
  • Tilfældige billeder af containere kan være tegn på svindel
    Hvis du besøger en hjemmeside med tilfældige containerbilleder såsom stock photos, der er generiske containerbilleder uden logo og navn på, er du sandsynligvis havnet hos en svindler. Vores containere til salg og leje har vores logo og navn på, og vi bruger udelukkende containere med vores logo og navn på i vores markedsføring.Vi har dog også oplevet, at vores logo og navn er blevet anvendt i forbindelse med svindel. Så sørg også for at have de andre gode råd in mente, når du skal vurdere ægtheden af det firma, du er i kontakt med.Der er selvfølgelig altid (gode) undtagelser fra reglen – vores “lillesøster” ALPHA Containers, som er en del af TITAN-familien, udlejer og sælger containere uden logo på. Og de er 100 % reelle.
  • Krav om forudbetaling er et advarselssignal
    Hvis en virksomhed insisterer på, at du betaler på forhånd, er der sandsynligvis tale om en svindler. Vent med at betale til du er 100 % sikker på, at du handler med en legitim leverandør.
  • Tænk dig om, hvis de påstår, at bankoplysningerne er forkerte
    Et almindeligt trick, som disse svindlere bruger, er i første omgang at give dig forkerte bankoplysninger. De ser ægte ud, men findes ikke i virkeligheden. Når du sender pengene, vil de blive afvist og returneret til din konto (hvilket er med til at skabe tillid – du fik jo pengene tilbage). Svindlerne vil derefter komme med en eller anden forklaring og bede dig om at sende betalingen til en anden konto. Hvis du gør det, kan du vinke farvel til dine penge. Den første konto ser legitim ud og kan indeholde et navn, du genkender (som TITAN!) samt de forkerte bankoplysninger. Det luller dig ind i en falsk følelse af tryghed, som svindlerne derefter udnytter ved at få dig til at betale til en konto, der ser mindre legitim ud, men som du nu ikke får mistanke til.
  • De fleste containerfirmaer tager ikke imod betaling online
    I containerbranchen er det typisk sådan, at du anmoder om et tilbud på firmaets hjemmeside – hvorefter du får tilsendt et tilbud til din e-mail, som du kan takke ja eller nej til. Du betaler altså ikke online, men vil få tilsendt en regning, hvis du takker ja til tilbuddet.Sådan gør vi også hos TITAN. Vi beder dig altid om at anmode om et tilbud – også for at sikre, at du får præcis den opbevaringsløsning, du har brug for.

HVAD GØR TITAN CONTAINERS FOR AT BEKÆMPE SVINDEL?

Hos TITAN tager vi svindlere alvorligt. Vi er et globalt firma, der udlejer og sælger containere i mere end 90 lande, og vi har efterhånden afsløret og anmeldt en hel del container-svindlere.

Vi har oplevet, at de har brugt vores navn, billeder og varemærker for at få deres svindel til at virke ægte. Derfor samarbejder vi også med kyndige folk, der hjælper os med f.eks. at finde og fjerne falske hjemmesider.

Vi gør alt, hvad vi kan, for at beskytte vores kunder mod svindel. Det er også derfor, vi deler disse tips – som en hjælp i forhold til at undgå at blive snydt.

TITAN CONTAINERS: SIKRE OG PÅLIDELIGE OPBEVARINGSLØSNINGER

Svindlerne gør sig umage, men vi gør os endnu mere umage. Vi har leveret opbevaringsløsninger siden 1987. Vi er et navn, du kan stole på – også selvom svindlere prøver at udnytte det.

Hvis du nogensinde får mistanke om, at du er ved at blive udsat for svindel, så tøv ikke med at ringe til os. Så kan vi hjælpe dig med at validere, om firmaet eller personen, du er i kontakt med, er 100 % reel.

ANDRE NYHEDER, DU MÅSKE VIL SYNES ER INTERESSANTE:

CERTIFICERINGER OG COMPLIANCE – HOS OS ER DU I TRYGGE HÆNDER
  • ISO Certifikat 9001 TITAN Containers
  • ISO Certifikat 14001 TITAN Containers
  • CE Certifikat TITAN Containers
  • HACCP Certifikat
  • Good Distribution Practice Certificate