GENERELLE SPØRGSMÅL

Om leje, salg, bestilling, depoter og meget mere.

Gå tilbage
  • Er der et depot i nærheden af mig?

    Sandsynligvis! Vi har 12 depoter, og de fleste af dem ligger inden for en relativt kort køretur fra de fleste adresser i Danmark. Se, hvor vi har depoter.

  • Er det bedst at leje eller købe en container?

    Det afhænger af lidt forskellige ting. De fleste af vores kunder foretrækker at leje, og her er vores 20-fods container til leje det mest populære valg.

    Vores priser er meget konkurrencedygtige – faktisk ofte de billigste på markedet. Skulle du alligevel finde en container billigere et andet sted, kan vi matche prisen 9 ud af 10 gange.

    Selv hvis du skal bruge en container i flere år, kan det også give mening at leje rent prismæssigt. Leje giver dig også mulighed for nemt og billigt at skifte container, hvis dine behov ændrer sig – f.eks. hvis du får brug for en større eller mindre container.

    Hvis du skal bruge en container i rigtig mange år, kan det selvfølgelig også være den helt rigtige løsning at købe en container. Køb kan også være attraktivt, hvis du er sikker på, at du vil beholde din container i en årrække og ved, at den vil blive udsat for meget hårdt slid, så den vil være i dårlig stand, når du er færdig med den.

    Bemærk venligst, at hvis du ønsker at tilpasse din container, så skal du eje den (hvis du f.eks. vil fastgøre reoler eller lys med skruer).

  • Er det jeres egne containere, eller skaffer I dem, efter jeg har bestilt?

    Alle containere, vi tilbyder, er vores egne.

    Hvis du køber en ny container, og vi mod forventning ikke har den på lager (hvilket er så godt som usandsynligt), bestiller vi den direkte fra fabrikken i Kina. Næsten alle containere i Danmark er produceret i Kina.

  • Hvad er et depot?

    Det er et lager med containere – og dem har vi 12 af fordelt over hele Danmark. Se, hvor vi har depoter.

  • Hvad er jeres containere lavet af?

    Alle vores containere er ægte skibscontainere, hvilket betyder, at de er lavet af robust stål og lever op til strenge kvalitetskrav. For at være helt præcis, er vores containere lavet af hærdet cortenstål, som også kaldes forvitringsstål.

    Det har en langt bedre modstandsdygtighed over for rust end andre typer stål, hvilket betyder, at en ny container kan holde i 30 til 40 år eller mere, hvis den vedligeholdes godt.

  • Hvad gør jeg, hvis min container bliver overmalet med graffiti?

    Når du lejer en container, skal den altid leveres tilbage i samme stand, som du modtog den i.

    Er der graffiti på containeren, når vi henter den hos dig, skal du derfor betale for at få den renset og malet, så den bliver pæn igen. Vi står for at rense og male den.

    Du kan få dækket alle omkostningerne, hvis du tilvælger vores forsikring Fri for graffiti

  • Hvad hvis mit lokale depot ikke har den container, jeg har brug for?

    Så har vi ofte containeren på et andet nærliggende depot – det kan dog øge leveringsprisen, alt efter hvor i landet den er på lager.

    Af den grund anbefaler vi altid, at du spørger til, hvad der er på lager på dit lokale TITAN-depot. Ofte har vi et godt alternativ til den container, du oprindeligt var interesseret i. På den måde kan du stadig få den billigste og hurtigste levering.

  • Hvad vil det sige, at jeres containere er i den bedste kvalitet?

    Det vil sige, at du hos os altid lejer eller køber en container, der er certificeret efter de strengeste standarder i branchen.

    Vi leverer altså en ægte skibscontainer i robust stål – ikke en af de mindre robuste alternativer, som også er på markedet (men som vi ikke udlejer eller forhandler). Vi kalder derfor også bedste kvalitet for skibscontainerkvalitet.

    Se alle vores certificeringer – herunder kvalitetscertificeringen ISO 9001.

  • Hvis jeg køber en container, kan jeg så sælge den tilbage til jer, når jeg er færdig med den?

    Nej. Vi tilbyder desværre ikke tilbagekøb af containere.

  • Hvis jeg lejer en container, vedligeholder TITAN den så?

    Det kommer an på, hvilken containertype du lejer.

    Hvis du lejer en køle-/frysecontainer, er vedligeholdelsen inkluderet i lejeprisen. Vedligeholdelsen består i, at vi én gang om året udfører et lovpligtigt eftersyn for bl.a. at sikre, at den avancerede mekanik i containeren fungerer, som den skal.

    Lejer du en helt almindelig container til opbevaring eller fragt, er vi klar til at hjælpe med vedligeholdelse, hvis du f.eks. har et uforudset problem med døren eller låsen.

    Hvis problemet dog er forårsaget af forkert brug eller uhensigtsmæssig anvendelse, er ansvaret for at reparere containeren dit eget. Se venligst vores vilkår og betingelser.

  • Hvis jeg stabler containere, hvordan kommer jeg så op til den øverste?

    Godt spørgsmål! Vi udlejer trapper til formålet – kontakt os venligst for at få mere at vide.

  • Hvor højt kan jeg stable TITAN-containere?

    I de fleste tilfælde er to det maksimale. Dog kan du stable op til ni containere, hvis du indhenter den nødvendige tilladelse.

    Ved stabling af containere skal du bruge twistlocks, som holder containerne sammen, så de står sikkert. Dem monterer vi naturligvis for dig, når vi leverer containerne.

    Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om stabling af containere. Det er et specialområde, der kræver omhu i forhold til sikkerhed.

  • Hvordan bestiller jeg en container?

    Det gør du ved at bruge vores online tilbudsformular, hvor du nemt kan vælge, hvilken container du er interesseret i – og kan oplyse, hvor du ønsker den leveret.

    Så sender vi dig et uforpligtende tilbud til din e-mail. Takker du ja til det, leverer vi containeren til dig på 1-2 hverdage.

    Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe eller skrive til os for at bestille.

  • Hvordan kan jeg finde ud af, hvad mit lokale depot har på lager?

    Ring eller skriv til os, og fortæl os, hvor du bor, og hvad du er interesseret i. Så kan vi hurtigt se i vores systemer, hvad vi har på lager på dit nærmeste depot.

  • Hvorfor er det en fordel, at I har depoter i hele landet?

    Det er en fordel, fordi din leveringspris bliver lavere, og vi hurtigere kan levere containeren – fordi vi er tæt på din adresse.

    Vi har både depoter på Sjælland, Fyn og i Jylland. Se, hvor depoterne ligger.

  • Hvorfor skal jeg vælge TITAN?

    Fordi vi gør det nemt og enkelt at leje eller købe en container i den bedste kvalitet til en rigtig god pris. Faktisk ofte til de laveste priser på markedet (vores populære 20-fods container kan du f.eks. leje for bare 15 kr. inkl. moms pr. dag).

    Skulle du finde containeren billigere et andet sted, kan vi matche prisen 9 ud af 10 gange. Derudover leverer vi hurtigt på 1-2 hverdage.

    Her er et par andre gode grunde til at vælge os:

    Lejer du, er det uden binding og med en forsikringsgodkendt lås på vores regning, så dine ting står sikkert. Det finder du ikke mange andre steder (andre firmaer har ofte binding og ekstrabetaling for leje af lås). Vi lægger vægt på billig og fleksibel leje på dine præmisser – med sikkerheden i orden.

    Derudover er vi hjælpsomme, pålidelige og ægte eksperter i containere (vi har været i branchen i mere end 35 år). Og det er ikke noget vi bare selv siger – se vores anmeldelser på Trustpilot. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os og mærke vores service. 

    Her kan du læse mere om os og få et par fun facts.

  • Jeg har fået vand i kælderen – kan jeg leje en container til opbevaring af mit indbo, mens der renoveres?

    Ja. Hvis du har fået vand i kælderen – f.eks. på grund af skybrud eller stormflod – kan du leje en opbevaringscontainer, hvor dit indbo kan stå under renoveringen.

    Vi kan levere containeren på 1-2 hverdage, og der følger en forsikringsgodkendt lås med på vores regning, så dine ting står sikkert.

  • Jeg har ikke plads til en container – kan I opbevare den et sikkert sted for mig?

    Det kan du tro. Vi kan opbevare den på et af vores depoter.

    Opbevaring af en 20-fods container koster f.eks. 5 kr. (inkl. moms) om dagen, og opbevaring af en 40-fods container koster 10 kr. om dagen (inkl. moms). Hvis du lejer containeren, skal lejeprisen lægges til opbevaringsprisen. Du har dog ikke adgang til containeren, fordi vores depoter er travle.

    Hvis du gerne vil have adgang til containeren, er det en mulighed at benytte vores Self Storage og leje en container dér. Vi har afdelinger 7 forskellige steder i landet, og her kan du komme til dine ting døgnet rundt alle årets dage.

  • Kan I transportere en læsset container for mig?

    Det kan vi, hvis du skal flytte og gerne vil gøre det med en flyttecontainer. Så leverer vi containeren til din nuværende adresse og flytter den til din nye adresse, når du er klar.

    En flyttecontainer kan både lejes af private og erhverv (til virksomhedsflytninger), og vores kranbiler kan løfte op til hele seks tons (inklusive containerens vægt).

    Vi kan desværre ikke hjælpe dig med at transportere varer og gods i andre sammenhænge. Her skal du tage kontakt til et transportfirma.

  • Kan jeg køre med en gaffeltruck inde i en container, når den skal fyldes eller tømmes?

    Ja, hvis din rampe er stærk nok. Nogle kører f.eks. deres gaffeltrucks ind i containeren fra en betonrampe, hvilket ofte fungerer rigtig fint.

    De ramper, vi udlejer, har typisk en lastvægt på 500 kg og er desværre kun designet til rullebure – ikke gaffeltrucks.

    Vær opmærksom på, at du er ansvarlig for at reparere eventuelle skader, du forårsager på containeren, hvis du kører en gaffeltruck ind i den.

  • Kan jeg leje en container som privatperson?

    Ja. Mange af vores kunder er privatpersoner, der lejer en enkelt eller flere containere – f.eks. til opbevaring derhjemme eller ved sommerhuset. Vi har flere containere, der er velegnede til privat brug. Den mest populære er vores 20-fods container.

  • Kan man fryse væggelus i en frysecontainer?

    Det kan du tro. Bekæmpelse af væggelus er nemt og enkelt i en frysecontainer. Dine ting skal stå i containeren i fire dage ved -30 °C – så er de fri for de små kryb.

    Du kan køre dine ting til en af vores Self Storage-afdelinger i København (Taastrup), Aarhus (Lystrup) eller Kolding, hvor vi har frysecontainere stående. Det er også en mulighed at få leveret en frysecontainer på din adresse på kun 1-2 hverdage.

    Læs mere om bekæmpelse af væggelus i frysecontainer.

  • Mit sommerhus er blevet oversvømmet i forbindelse med en stormflod – kan jeg opbevare indbo i en container under renoveringen?

    Ja. Hvis dit sommerhus er blevet oversvømmet i forbindelse med en stormflod (eller et skybrud), kan du leje en opbevaringscontainer, hvor dit indbo kan stå under renoveringen.

    Vi kan levere containeren på 1-2 hverdage, og der følger en forsikringsgodkendt lås med på vores regning, så dine ting står sikkert.

  • Må jeg besøge depotet for at se, hvad I har på lager?

    Det kan som regel godt lade sig gøre. Ring gerne til os, og aftal, hvornår du kan besøge depotet. Se, hvor depoterne ligger.

  • Må jeg tilpasse en lejet container udvendigt og indvendigt?

    Både ja og nej.

    Hvis du på ingen måde beskadiger containeren, må du gerne. Det er f.eks. fint at stille fritstående reoler ind i containeren og/eller bruge batteridrevet stick-on-belysning – altså belysning, der kan klæbes fast inde i containeren og ikke kræver ledninger og installation (så længe klistret/limen ikke beskadiger containeren).

    Du skal altid aflevere containeren i den stand, du modtog den i. Derfor må du f.eks. ikke bore huller i den for f.eks. at fastgøre reoler eller belysning.

    Det er muligt at leje tilpassede containere hos os – vi har f.eks. isolerede containere med både lys og varme.

  • Skal jeg have tilladelse til at stille en container ved mit hjem eller arbejde?

    Det skal du kun, hvis containeren skal stå på en offentlig vej – så skal du have en tilladelse fra kommunen.

    Og bare rolig – vi kan hjælpe dig ved at rådgive om, hvordan du nemt får den nødvendige tilladelse.

Fandt du ikke svaret på dit spørgsmål? Kontakt os
CERTIFICERINGER OG COMPLIANCE – HOS OS ER DU I TRYGGE HÆNDER
  • ISO Certifikat 9001 TITAN Containers
  • ISO Certifikat 14001 TITAN Containers
  • CE Certifikat TITAN Containers
  • HACCP Certifikat
  • Certifikat for god distributionspraksis